Deltagerne
De tre ensembleskuespillere fra Team Teatres ensemble deltager. For at skabe mere dynamik i rummet, samt mulighed for flere team/par og gruppeøvelser, tilbydes 13 øvrige skuespillere at deltage i masterclassen, som afholdes d. 4.,5. og 6. maj 2022.
Er du skuespiller og interesseret i at deltage?
eller kontakt hurtigst muligt projektleder Anna Marie Houe på annamarie@teamteatret.dk.
Hvordan?
Skuespillere skal arbejde med metoder, teknikker og øvelser indenfor temaet det mentale i præstation og kommunikation. Formen vil være en blanding af oplæg, fælles diskussioner, individuelle skriveøvelser, parøvelser, instruerede øvelser (åndedræt, visualisering, at rumme ubehag, progressiv muskelafspænding etc.), samt fysiske øvelser og spil til illustration af teamprocesser, fysiske øvelser/spil til at fremkalde ubehag, konflikt eller mentalt pres på præstation.
Eksempler på fokusområder:
Hvilke sammenhænge mellem krop og psyke kan være aktive under præstation?
Hvordan møder og forholder man sig til ubehagelige tanker og følelser i forbindelse med præstation?
Hvordan kan man arbejde med målsætninger og personlige værdier?
Hvordan kan et godt kendskab til ens personprofil kan være hjælpsomt i kortlægningen af ens reaktionsmønstre under pres.
Hvilke udviklingsfaser kommer et team typisk igennem?
Hvad betyder psykologisk sikkerhed i et team?
Hvordan er konflikters natur og hvordan kan man med fordel bygge sin kommunikation op i konfliktsituationer?
Mesteren
Nikolaj Bonde Korsgaard er uddannet cand psych fra Aarhus Universitet og har de sidste 15 år arbejdet som selvstændig sportspsykolog og er medlem af Team Danmarks netværk af sportspsykologiske konsulenter. Gennem årene har Nikolaj arbejdet med mange udøvere og hold omkring den mentale del af præstation, bl.a. omhandlende: Hvilke mentale mekanismer kan være i spil før, under og efter en præstation, samt hvad kan der ske mellem aktører, når de er under præstationspres. En central del af arbejdet har ofte været centreret omkring hvad man stiller op med svært håndterbare følelser i situationer med stor betydning og bevågenhed. Udover et kendskab til reaktionsmønstre hos den enkelte, er det også vigtigt at vide hvilke værdier og handlinger man egentlig gerne vil være kendetegnet ved.
Deltagernes ord
“Masterclassen var yderst relevant for mit arbejde og især for mit samarbejde med mine kollegaer på teatret. Især de samtaler vi havde om faserne i den professionelle præstation og vores individuelle tilgange til at opnå det ypperste var givtige. Ligeledes var vores samtaler om personlige værdier rigtig spændende. Isterninge-øvelsen var fantastisk. Men også refleksion over personlige værdier gav mig en masse. Faser i flow var spændende fordi vi i ensemblemøde kunne genkende en tilbagevendende konflikt i måden at søge efter flow, som stadig giver os fælles refleksion.” Marie Vestergård Jacobsen, 40, skuespiller
“Output, jeg tager med mig er: – bevidstheden om, at energier peaker forskelligt, og vigtigheden af at have fokus på det og bruge det aktivt (tænker på modellen for kontrol og energi), – at (gen)opdage, at der er forskellige strategier til det samme “resultat”. Isterningeøvelsens virkning: jeg oplevede helt konkret, hvordan mit fokus ændrede sig, og hvordan det var muligt at blive i et ubehag, – vigtigheden af et fornuftigt rammesat rum.” Line Vejgaard Kjær, 29, skuespiller