4058 8020

Improvisation, teater og gruppebevidsthed

VIEWPOINTS

Viewpoints er en form for bevægelsestræning, som bruges til at opbygge et skuespiller-ensemble og generere materiale til teaterforestillinger. I arbejdet med Viewpoints får deltager-teamet konkrete værktøjer og helt ny erfaring i at være til stede for sine team-medspillere med fokus på, hvordan man nærværende og dynamisk lytter til hinanden som en gruppe. Masterclassen er en fysisk workshop, som træner mental fleksibilitet, generøsitet og spontanitet og giver deltagerne en anderledes erfaring i at tage spontane, skarpe og klare valg. Deltagerne starter med at gennemgå en række sjove og legende aktiviteter og efterfølgende – når teamet føler sig mere tryg på ”scenegulvet” og har fralagt sig hæmninger – går de dybere ind i træningen i et blandingsfelt af disciplin og legelyst

DELTAGERE

Herning Vand var erhvervspartner i pilotfasen i 2020. Fra Herning Vand deltog 11 medarbejdere, som til dagligt arbejder i tre forskellige afdelinger af firmaet: Produktion, Plan og projekt og i Administration og kundeservice. Gruppen var sammensat på tværs af virksomhedens normale teams.

MESTEREN

Masterclassen varetages af den irske teaterinstruktør Caroline McSweeney, som er specialist i teatermetoden Viewpoints og som blandt andet underviser i metoden på Statens Teaterskoler.