MASTERCLASS afholdt for Ensemble MidtVest i november 2020
MASTER: Sportspsykolog Jacob Hansen
Formålet med masterclassen er at lære af sports- og præstationspsykologiens univers
i en kontekst af sport.
Sporten skaber et intensivt læringsrum, hvor det at bevæge sig på grænsen, når der skal skabes udvikling og præstation, bliver udforsket.
Gennem tre dages læringsværksted øger deltageren sin selvindsigt og forståelse af at være performer under pres, både i sin forståelse af sig selv, men også som del af et team.
Derudover øges forståelse af gruppedynamik, kommunikation og feedback i et team, der både skal udvikle og præstere på samme tid.
Ved afslutningen af de tre dage formulerer den enkelte deltager sit personlige mentale ’styrkekompas’, han eller hun kan tage med videre i livet som performer.